GÆSTER

Skal du have gæster?
Læs her, hvor meget mad du skal beregne pr. person.

Beregning pr. person:
Kartofler 250 g pr. person.
Kartofler med brunede kartofler -
der beregnes 200 + 150 g pr. person.
Flødestuvet 200 g.

Sovs til 10 personer:
75 g margarine
100 g mel
17-18 dl væske
 
Kød 200 g pr. person
Du skal i gennemsnit beregne 600-800 g mad pr. person inklusiv brød.

Du kan bruge nedenstående fordeling til at beregne mængden af mad. Vælger du fx en tung forret med 250 g mad pr. person, bør du vælge mindre mængder til hovedret og dessert, så du alt i alt ender med 600-800 g mad pr. person.

Fordelingen

Forret: 150-250 g pr. person
 
Hovedret:
Ca. 175 g kød uden ben
200-300 g kartofler og grønsager tilsammen
3/4-1 dl sauce pr. person
 
Ost til mellemret eller dessert: 25-50 g pr. person
 
Dessert/kage (ikke ost): 100-250 g pr. person
 
Suppe til forret: Ca. 2½ dl
Suppe til hovedret: Ca. 4 dl
Suppe til natmad: 2-3 dl
 
Osteanretning, der gør det ud for et måltid: 250 g pr. person
Ost til frokost: 75-125 g pr. person
Ost til mellemret til en middag: 25-50 g pr. person
Ost til dessert: 50-75 g pr. person


For hver opskrift du har valgt, lægger du mængderne af alle ingredienser sammen for at finde ud af, hvor mange gram mad hver enkelt opskrift bidrager med. Juster herefter, hvor mange gange hver opskrift skal tilberedes, for at du alt i alt kan servere 600 – 800 g mad pr. person inklusiv brød.

Hvis du kender dine gæster, må du vurdere, om der er mange, som spiser meget, og om der er nogle, som f.eks. spiser ekstra meget kød. 

Ved sammensætning af retterne i menuen, må du også se på retterne i forhold til hinanden. Vælg f.eks. en lille forret, hvis du vil servere en fyldig dessert. Og en menu, hvor du serverer en stor forret eller hovedret, kan du afslutte med et lille stykke ost og f.eks. lidt sødt.